Kære alle

23. maj, 2025

Månedens brev fra bestyrelsen kommer lidt tidligere end annonceret. For i sidste weekend blev Dogme 25 offentliggjort, og særligt det første ”løfte” har skabt både skuffelse og vrede hos mange af vores medlemmer. Det lyder: Manuskriptet skal være originalt og skrives af instruktøren i hånden.

At bortvise manuskriptforfatteren, den professionelle og erfarne skrivende, som første ”løfte” i et initiativ, der skal fremme og udvikle filmkunsten… det fremstår så himmelråbende, at man i bedste fald kan tænke, at der må være tale omen form for provokation. I værste fald er det en komplet bedaget og tilbageskuende kunstneropfattelse, der kan få store konsekvenser for vores stand og vores fremtidige samarbejder med filminstruktører.

Når dette er sagt, tror jeg dog, at det er den totale opbakning og økonomiske støtte fra DFI og DR, der har fået folk op i det røde felt. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig samme reaktion fra jer medlemmer, hvis der blot havde været tale om et ”sandkasseprojekt”, hvor fem instruktører havde fundet hinanden i ønsket om at lave film på en ny måde.  

Men DFI og DR har ydet økonomisk støtte til disse nye kyskhedsløfter. Og man må gå ud fra, at de håber på en gentagelse af Dogme 95’s succes, der bredte sig over hele verden. Dermed hepper DFI og DR på en bølge i filmkunsten, der ikke kun har manuskriptforfatterens forsvinden som en uheldig følgeskade, men har det som dogmets første og (må man formode) vigtigste dekret.

Det er ikke kun skandaløst. Det er med tanke på manuskriptforfatterens store andel i Dogme 95’s succes også historieløst.

Alligevel vælger jeg at tage den positive hat og de konstruktive briller på. Fordi der er behov for det. For modsat museer, teatre og spillesteder der er kommet flot tilbage efter COVID, kæmper de danske biografer fortsat. Billetsalget er nedadgående. Produktionsselskaberne har røde tal på bundlinjen. Så selvom danskere stadig gerne vil se danske film i biografen, er der ikke nogen tvivl om, at dansk film er i krise på flere områder.

Jeg ser Dogme 25 som et af flere mulige bud på at løse krisen, og bortset fra dets første ”løfte”, hilser jeg den slags forslag velkommen. Men jeg er overbevist om, at der er behov for flere initiativer, og at vi manuskriptforfattere kan byde ind.

Hvis vi får den samme økonomiske støtte og opbakning fra DFI og DR, som folkene bag Dogme 25 har fået, er jeg ikke i tvivl om, at vi kan fremtænke og implementere et initiativ, der vil gøre en væsentlig forskel.

Jeg tror på, at dansk film kan komme ud af krisen, hvis vi samarbejder og løfter i flok.

Derfor er det ekstra ærgerligt, at det første ”løfte” i Dogme 25 ikke bare kalder på  en ændring af et de vigtigste samarbejder på en film. Det er en total udviskning af en hel stand. Og tankesættet og ideologien bag ligger meget fjernt fra det sidste løfte i Dogme 95, der lyder: Instruktøren må ikke krediteres.

Set i det lys burde Dogme 25 nok have heddet Dogme 1825. Opfattelsen af den geniale enestående kunstner hører i hvert fald hjemme i den tid.

Jeg håber, at mange af jer i stedet vil være med til at se fremad og begynde samtalen om vores bidrag til at fremme, udvikle og hjælpe dansk film. En samtale der har som mål, at vi efter sommerferien præsenterer DFI og DR for et konkret initiativ.

Den samtale vil jeg meget gerne starte til prisfesten på onsdag, hvor jeg håber at se rigtig mange af jer!

Venlig hilsen

Andreas Garfield

Næste ”Brev fra bestyrelsen” udsendes i slutningen af juni.