REPLIKKER #31 har to fokusområder, psykisk arbejdsmiljø og udvikling af dramatik.
Læs Nikolaj Scherfigs leder:
“Sidste år lavede vi en medlemsundersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø for dramatikere og manuskriptforfattere. Hvad kan vi lære af den? Vi ser stadig en eksplosiv udvikling især inden for tv-serier. Hvordan håndterer vi den store arbejdsmængde, der ligger i at udvikle, ja måske op til flere tv-projekter samtidigt – og spillefilm eller et teaterstykke. Hvordan organiserer man sit daglige skriveliv, så man ikke bliver ædt op af aften- og weekendarbejde?
Undersøgelsen afslører to ting: At vi har svært ved at sætte grænser for det ”grænseløse arbejde”. At vi som dramatikere lader os rive med af skrive- og udviklingsprocesserne, hvor arbejde og fritid flyder sammen til en nogle gange uoverskuelig masse, der inddrager al vores tid og i perioder giver os 70+ timers arbejdsuger.
At have travlt og have særlige spidsbelastningsperioder kender alle. Men når det bliver en norm, kan det få alvorlige konsekvenser som stress og udbrændthed.
Og bagsiden af den medalje afslører undersøgelsen også. At vores fag for alt for mange har en lav pensionsalder. At mange søger væk fra branchen og over i andre jobs fra ca. 50-års-alderen. Selv havde jeg en rystende oplevelse sidste år, da jeg konstaterede at jeg er den eneste fra min årgang på filmskolen i ‘88-’89, der stadig er aktiv som manuskriptforfatter
Og jeg var 57. Det samme gør sig gældende for de efterfølgende årgange. På hver årgang, der uddannede minimum seks manusforfattere, er der i gennemsnit én der stadig er aktiv som forfatter. Det virker på alle leder og kanter som både usundt og forkert for den enkelte, for branchen generelt, og for det kunstneriske udtryk, at ”pensionsalderen” er så lav.
Min fornemmelse er, at den problematik er vi ikke ene om, den rammer også instruktører, skuespillere og andre fagområder.
Jeg ser det som en problematik, vi i Danske Dramatikere, på lige fod med stresshåndtering og et mere afbalanceret arbejdsmiljø kommer til at se på.
Og gerne i samarbejde med de andre kunstnerorganisationer.
I en branche, der er udsat for den boomende vækst vi i disse år oplever inden for tv-serier, er det vigtigt også at kunne have den lange karriere, hvor man ikke er udbrændt og færdig som 50-årig.
Måske kan vi lære noget af Peter og Stig Thorsboe om hvordan de har grebet deres 40-årige karrierer an, hvor de stadig er aktive og har succes?
Inden da, læs erhvervpsykologen Ditte Darkos gennemgang af resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Det er writers noir på godt og ondt. På SAM og Meta film tager de den stressede arbejdsvirkelighed seriøst. Læs interviewet med Meta Louise Foldager. Måske er der noget her, som andre produktionsselskaber også kan lære noget af.
Og så er der det med hvordan man udvikler teaterdramatik i en tid, hvor det instruktørbårne teater stadig er det drivende i den måde, man udvikler nye forestillinger på. Hvordan beskytter man teksten? Hvordan udvikler man teksten, så den som tekst bliver så stærk som muligt, inden man begynder at arbejde med iscenesættelsen. Hvordan udvikler man tekster til de store scener, hvor det i lang tid har været sådan, at teatrene og instruktørerne hellere vil satse på adaptationer af eksisterende succeser som tv-serier, film og bøger i en tid, hvor klassikerne ikke har den samme publikumstiltrækning som tidligere?
Vi afholder om et par måneder, 25. februar, en konference om, hvordan man skærper fokus på udvikling af ny dansk dramatik med fokus på teksten.
Allerede her kan vi flage, at vi synes det danske teatermiljø kan lære noget af hvordan man i Norge har grebet den sag an.”
– Nikolaj Scherfig
