Ny dansk dramatik på scenerne er en samarbejdsproces mellem dramatiker, dramaturg og instruktør. Der findes mange historier om processer der er gået skævt og hvor samarbejdet ikke har givet den bedst tænkelige forestilling. Så hvad skal der egentlig til? Hvordan skaber man den nødvendige tillid, inspiration og kunstneriske nysgerrighed mellem dramatiker, instruktør og dramaturg/teater? Hvem har vetoret på hvad, eller er målet at alle er enige? Hvordan skaber vi de bedste rammer for nyskabende dramatik?
I samarbejde med Danske Sceneinstruktører og Danske Dramaturger har vi inviteret to hold, hver med en dramatiker, en instruktør og en dramaturg, til at dele deres erfaringer og tanker.
Aftenens program:
18.00: Dørene åbner
18.30-19.30:
Hold 1
Instruktør: Martin Nyborg
Dramatiker: Henrik Szklany
Dramaturg: Jens Christian Led
Martin, Henrik og Jens Christian har samarbejdet om “Anita-trilogien” på Aalborg teater, og fortsætter arbejder netop nu på forestillingen “Flextrafik og Slagtesvin” der har premiere d. 29. januar.
19.30-20.00: Pause. Snak med dine kolleger og få en drink.
20.00-21.00:
Hold 2
Instruktør og skuespiller: Morten Burian
Dramatiker: Jokum Rohde
Dramaturg: Emma Kørnøv Bonde
Morten og Jokum har sammen skabt forestillingen “Skyggernes Museum” og til maj har de premiere på “NEMO” på S/H.
Emma er fast dramaturg på Himmerland teater og næstforperson i Danske Dramaturger.
Samtalerne vil blive modereret af forperson for Danske Sceneinstruktører, Lene Skytt.
21.00-22.00: Baren og samtalen er åben.
Tilmelding på admin@dramatiker.dk