– Den her historie ville ikke finde vej til scenen, hvis der ikke var støttekroner

– Den her historie ville ikke finde vej til scenen, hvis der ikke var støttekroner

Dramatiker Gritt Uldall-Jessen har arbejdet med et ubesvaret spørgsmål i sin nære ven og kinesiske scenekunstkollegas familiehistorie i forestillingen ’Min forsvundne onkel’. Stykket handler om identitet, seksualitet og accepten af at finde fred i uvisheden. KulturPlus-midlerne har hjulpet til.

Af Casper Hindse

Det var på den anden side af kloden, at dramatiker Gritt Uldall-Jessen og den kinesiske forfatter Jimbut Jun Feng fik idéen til det nye stykke ’Min forsvundne onkel’.

Ved et familiegravsted i Shanghai flød muzakken omkring dem. Jimbut Jun Feng er eksildigter. Han har boet i Danmark i en årrække, og nu stod de to kreative mennesker så foran hans familiegravsten. Men der manglede noget, mens den særlige version af Simon & Garfunkels ’Bridge Over Troubled Water’ hvirvlede rundt om ørerne på dem.

– Jun og jeg talte om hans familie i Kina, som han til hverdag er meget langt væk fra, siger Gritt Uldall-Jessen.

– Gravstedet havde billeder af Juns morfar og mormor på selve stenen. Under disse billeder var en liste over alle børn og børnebørn i familien, men da vi nåede til onklen, Suiyuan Fei, fortalte Jun mig, at ingen vidste, om han levede. Onklens homoseksualitet havde bragt skam over familien i 1979.

Samtalen ved familiegravstedet har altså nu ført til stykket ’Min forsvundne onkel’, som spiller på Teater Får 302 frem til 12. april.

– Det er syv år siden, vi stod ved Juns familiegravsted, og lige siden den dag har Jun og jeg vidst, at det her var en historie, som kunne være vigtig. Det er meget lidt, vi ved om LGBTQAI+-spørgsmål i Kina – også i et historisk tilbageblik, siger Gritt Uldall-Jessen.

Oprydning og utugt

At det har taget mere end en håndfuld år at realisere ’Min forsvundne onkel’ skyldes flere ting. Men først og fremmest handler det om, at der er blevet brugt en del tid på at finde forestillingens form, fortæller 54-årige Gritt Uldall-Jessen.

– Vi begyndte med at researche i Kina, men var samtidig meget bevidste om, at det her var og er en historie, der skulle komme fra Jun selv, siger dramatikeren og fortæller, at der måtte endnu en rejse til, før ’Min forsvundne onkel’ kunne blive til noget.

Da Jimbut Jun Fengs far gik bort, drog digteren endnu en gang til Shanghai.

– Under oprydningen af Juns fars lejlighed, fandt Jun farens dagbøger og mange billeder af onklen. Det talte vi om, og pludselig kunne Jun genkalde sig sin onkel. Her begyndte stykket at tage form, siger Gritt Uldall-Jessen.

Onklen var blevet taget fire gange for såkaldt ”utugt” på en badeanstalt i Shanghai, men det var naturligvis ikke det, Jimbut Jun Feng huskede ham for.

– Jun og jeg talte om, hvordan de scenekunstneriske virkemidler måske kunne skabe nye erkendelser for Jun og en særlig viden i forhold til onklens historie, siger Gritt Uldall-Jessen.

Hun stod for formen og tekstdramaturgien, som er blevet til en blanding af personlige vidnesbyrd, research og fiktionselementer.

– Juns minder om sin onkel går blandt andet på, at onklen var en streng, men dygtig underviser. Det blev grobund for en undersøgelse af, hvad der mon skete med ham.

Livsekspertens fiktion

Gritt Uldall-Jessen og Jimbut Jun Feng samlede et kreativt hold omkring forestillingen. Sammen med instruktør Tormod Carlsen og billedkunstner Malene Nors Tardrup tog de af sted for at interviewe Jimbut Jun Fengs familiemedlemmer og besøge steder fra onklens liv i Beijing og Shanghai. 

– Det gik efterhånden op for mig, at ’Min forsvundne onkel’ er en historie om en flygtning, der undersøger sin onkel – som selv er en flygtning i sit eget liv – og den historie, der ligger bag hans tilværelse, siger Gritt Uldall-Jessen.

Derfor er stykket, som i disse dage altså har verdenspremiere, da også et miks af elementer. Jimbut Jun Feng er med på scenen. Han går på jagt efter spor i onklens historie og den homoseksualitet, som helt op til 1990’erne blev sidestillet med hooliganisme i Kina og dermed betragtet som ”anti-social opførsel”.

– Det er vigtigt at komme tæt på fakta, hvis man vil forstå. Jun er livseksperten her, men fiktionselementerne er også afgørende. Den forsvundne onkel siger for eksempel noget undervejs i stykket, og det er en måde at komme endnu tættere på, siger Gritt Uldall-Jessen.

– Der kan opstå noget særligt fra scenen, hvis publikum fornemmer både det fiktive og det levede liv.

Afgørende støtte

Det er ikke første gang, at Gritt Uldall-Jessen rækker ud mod verden. Dramatikeren er blandt andet kunstnerisk leder af ’Det Frie Felts Festival’. En scenekunst-biennale for forestillinger, hvor produktionsforholdene er atypiske og skabt uden for institutionelle rammer, og som altid har et til to internationale gæstespil.

Det er også sådan, ’Min forsvundne onkel’ er blevet til. Forestillingen er selvproduceret. Her hjælper støtten fra KulturPlus-midlerne.

–  Støtten er fuldstændig afgørende. KulturPlus-midlerne er gået direkte ind i realiseringen af stykket. Vi skaber ikke-institutionel scenekunst, og her er der mulighed for at tage chancer i form og fortælling. Den her type historie ville ikke finde vej til scenen, hvis der ikke var støttekroner, siger dramatikeren.

Sammen med sit hold og Jimbut Jun Feng har hun lejet sig ind i Teater Får 302. Billedkunstner Malene Nors Tardrup har bygget ’Min forsvundne onkel’ op som en kinesisk have, fordi det er et sted for refleksion. Og selvfølgelig er her også muzak som ved familiegravstedet.

– Jeg vil gerne fremme diversitet inden for scenekunst herhjemme. Det er vigtigt, at mennesker med forskellige baggrunde har adgang til scenen. Både på og bagved. Jeg har længe haft fokus på at arbejde internationalt og at internationalisere dansk scenekunst. Jeg håber, at ’Min forsvundne onkel’ bidrager til det, siger Gritt Uldall-Jessen.