Månedsbrev fra bestyrelsen

Kære alle medlemmer af Danske Dramatikere,

Jeg er glad for at kunne stå som afsender på et nyt initiativ fra bestyrelsen for Danske Dramatikere.

Fra i dag vil forbundets nyhedsbreve blive suppleret med et månedligt “Brev fra bestyrelsen”, hvor vi vil give indblik i og status for vores nuværende arbejds- og fokusområder.

I øjeblikket har vi et særligt blik rettet mod de udfordringer, som film- og tv manuskriptforfatterne står overfor – både som branche og som enkeltpersoner.  For der udspiller sig en kamp for retfærdig honorering, bevarelse af rettigheder og retfærdig kreditering. Den kamp bliver udkæmpet på mange fronter:

En kæmpekoncern som YouSee lægger sag an for at gennemtvinge en 70% betalingsreduktion på blandt andet manuskriptforfatteres rettighedsbetaling. Aftaler om rettighedsbetaling med streamingtjenester og broadcastere kræver konstante forhandlinger, hvor hårdt af og til sættes mod virkelig hårdt. Samtidig må produktionsselskaber ofte holdes i ørerne for bare at overholde de allermest basale krediteringer, som for eksempel at huske at sætte manuskriptforfatterens navn på filmplakaten. 

Samtidig forsøger andre grupper at få del i vores krediteringer og rettigheder. 

Dette har været undervejs over en længere periode, men det har nu set nye højder med Danske Filminstruktørers nyligt udgivne medlemsblad, hvor temaet drejer sig om, hvordan og hvorfor instruktører kan og skal lave deres egne serier og dermed blive serieskabere. Den bærende synsvinkel er, at instruktøren både skal instruere og skrive. Hvilken rolle der efterlades til seriens hoved- og episodeforfattere, kan man kun gisne om.

Når et af bladets paroler er, at instruktøren skal ”… ind i forfatterrummet så tidligt som muligt – allerhelst fra starten…”. Når en etableret instruktør udtaler: ”Hvis ikke instruktøren kender manuskriptet bedre end manuskriptforfatteren, så har man ikke gjort sit arbejde ordentligt”. Eller når forpersonen for Danske Filminstruktører i bladets leder spørger, om ikke deres forbund skulle ændre navn til Danske Filminstruktører og Serieskabere, og taler om ”serieskaberens position, når denne er en instruktør…” så ser jeg det som tegn på en smuldrende respekt for andre faggruppers kunnen. Jeg ser det som et forsøg på udviskning af det faktum, at det på serieområdet er hovedforfatteren, der er seriens primære skabende kraft. Især af den grund, at hovedforfatteren ofte har udviklet på serien i lang, lang tid, før en instruktør bliver koblet på.

Naturligvis skal alle have lov at skrive en serie, hvis de kan. Og så skal de være mere end velkomne som medlemmer hos Danske Dramatikere. Men jeg må på det kraftigste anfægte påstanden om, at man som instruktør per definition også altid er manuskriptforfatter.

Nogle (muligvis også afsenderne) kunne tænkes at slå udtalelserne i bladet hen som provokatoriske og debatskabende udmeldinger. Nogle af bladets læsere vil måske trække på skuldrene og sige, at man ikke skal tage det seriøst. 

Jeg ser det derimod som en gammelkendt strategi: Sig noget, som folk umiddelbart vil finde grotesk eller grænseoverskridende. Få andre til at gentage det. Over variationer. Igen og igen. Indtil det til sidst er blevet normaliseret.  

Så kort sagt: Lige nu kan det i bestyrelsen og sekretariatet føles som, at vi er fanget i et spil ”Whac-A-Mole”, hvor der konstant popper en sag eller konflikt op, som kræver vores opmærksomhed. Og spillet kan forekomme uendeligt.  

Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at ændre det.

Vi i bestyrelsen og sekretariatet vil fortsætte og intensivere vores arbejde og forhandlinger med streaming-tjenester og broadcastere. Vi vil holde den gode og opbyggelige dialog kørende med DFI, produktionsselskaber, filmskoler, andre fagforbund og kulturpolitikere.

Men I kan som medlemmer også gøre en uvurderlig indsats. 

Først og fremmest kan I blive ved med at skabe vidunderlige serier og skrive formidable filmmanuskripter. Og i forhold til filmmanuskripter vil jeg i den grad også opfordre til, at I søger på DFI uden at have en instruktør tilknyttet fra begyndelsen. Det må man nemlig godt!

Dernæst kan I bruge vores indsigtsfulde, erfarne og dygtige jurister i hver eneste forhandling. De vil kæmpe indædt og loyalt for jeres løn, rettigheder og krediteringer. Så lad være med at indgå nogen form for kontrakt, før I har rådført jer med en af dem.

Slutteligt kan I gøre det, I gør allerbedst: Fortælle.

Fortæl om manuskriptforfatterens arbejde, rolle og nødvendighed. Fortæl om de udfordringer I står overfor, og den kamp jeres stand befinder sig i. Fortæl det i manusrummet, i mødelokalet og under produktionen. Fortæl det til hinanden, til alle i branchen og alle udenfor branchen. Fortæl det så det bliver til en fælles historie. Og dermed over tid en uomtvistelig og uangribelig sandhed.

Og når I fortæller alt det, så gør det uden vrede eller bitterhed. Fortæl det i stedet med overskud og stolthed. For i sidste ende vidner denne kamp og alle disse angreb kun om, at I er skabere af noget uhyre dyrebart, som ufattelig mange gerne vil udnytte eller være en del af.

Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år, og jeg ser frem til at møde jer til et af de mange arrangementer, vi holder i Danske Dramatikere.

Venlig hilsen

Andreas Garfield, forperson.

Næste ”Brev fra bestyrelsen” udsendes i slutningen af februar og vil omhandle vores arbejde og fokusområder på teatersiden.