Det Kongelige Bibliotek og Danske Dramatikere inviterer dramatikere i hele landet til at indsende en idé-skitse (på højst 1 A4-side eller 2500 anslag), der beskriver plot og centrale karakterer i en nyskreven komedie.
I et samarbejde mellem de to institutioner igangsættes tre reading-aftener i Dronningesalen i Den Sorte Diamant hen over de næste 18 måneder, hvor en nyskreven dramatisk tekst parres med en klassiker fra den danske dramatiks historie.
Første reading er programsat til november i år vil præsentere et nedslag i en af oplysningstidens store komedier, Holbergs Den Stundesløse. Vi inviterer derfor indledningsvis til en komedie der på den ene eller den anden måde står i dialog med dette forlæg. Overordnet efterlyser vi samtidssatiren, samtids-karakteren, der lider af tidsåndens uhelbredelige diagnoser.
Vi forventer et pitch der beskriver et drama af ca. 40 minutters varighed, der kan opføres af fire skuespillere. Indsendte pitch vil blive vurderet anonymt af en udvalgt jury, og vinderen vil modtage en bestilling på et drama af 40 minutters varighed, der honoreres med 40.000 kr.
Pitchet skal sendes til dramatiker@dramatiker.dk inden den 23. april 2025. Den udvalgte dramatiker får besked i starten af maj.